Bliv nørkler

Du kan støtte hjælpearbejdet ved at strikke, hækle eller sy tøj og tæpper til trængende børn og familier i hele verden

At nørkle betyder at lave håndarbejde. Nørkleprogrammet er baseret på genbrug, og nørklerne indsamler selv tøj og garnrester

Hvor ofte mødes man

I nørklergrupperne mødes man første torsdag i måneden og strikker og syr i fællesskab, samtidig med at man får sig en kop kaffe og en god snak.

Hvad sker der med tøjet

Nørkletøjet sendes ud i verden til de steder, hvor der er brug for det. Der er bl.a. sendt nørkletøj til fattige familier i Hviderusland og roma-børn i Serbien-Montenegro, og der er sendt strikkede dukker til forældreløse børn i Zimbabwe.

Hvis du kunne tænke dig at blive nørkler kan du kontakte aktivitetsleder Lisbeth Overgaard 64 46 24 22 eller 60 92 47 94